Den sidste tid paa Boracay!

 Idag gik vi en lang tur rundt paa oeen, hvor vi saa endnu mere af den smukke oe, som i kan se paa nedenstaaende billeder.

 Her hopper vi ud fra en klippe!

 I baggrunden ser i vores kommende pensionist sommerhuse.

 Her staar Pernille og Charlotte og nyder en magnum is efter et vellykket modeshow, som de impulsivt sagde ja til.

 Modeshowet gik rigtig godt og gav os alle fire mange fordele i form af gratis entre til diverse events, drinks og afterparty.

 Her fejrer vi den vellykkede refundering af vores dyre flybilletter med en laekker hummer, kaempe hvidloegs rejer og en Blue Marlin boef til kun 160 kr. pr. mand.

Saa nu er tiden inde til at sige farvel og PAA GENSYN til smukke Boracay! Imorgen tidlig gaar turen til Malaysia hvor vi vil befinde os i 14 dage. Her er planen at vi skal ud i junglen, se et orangutang reservat, bestige et bjerg og riverrafte! Vi glaeder os helt vildt meget, efter at have slappet af paa Filippinerne i nu 16 dage.

Gode nyheder!

Efter at have brugt flere timer hver morgen de sidste 8 dage, har vi endelig faaet den rigtige email som vi skulle sende alle oplysninger vedr. vores dyre billetkoeb. Vi har nu endelig faaet svar og det hele ser ud til at ende godt.
Dette skal fejres i aften med hummer og fest! Vi regner med at blive paa Boracay til d. 2 april, hvor vi har fundet nogle rigtig billige flybilletter til Kota Kinabalu, Malaysia.
Nu kan vi endelig rigtig nyde at vaere paa denne dejlige oe. Vi har det godt!

Vi nyder livet på Boracay

Så kom der et par billeder ind fra den fantastiske ø Boracay. På trods af en dårlig vejrudsigt er solen begyndt at komme frem og når først det sker er vi ved at blive stegt. Solen er så stærk her og vi bliver nødt til at smøre solcreme på hele tiden. Vi ligger på stranden og bader hver dag og det er bare skønt. Vi har mødt en masse søde mennesker og dem har vi bl.a. været ude at snorkle med og set nogle smukke grotter. PS. maden er fantastik!

Boracay!

Vi havde nu set rigtig meget frem til at komme til Filippinerne og havde derfor taget tidligt til lufthavnen. Dette viste sig at kunne betale sig.

Vi gaar en time foer til check-in og der starter det store problem. Vi faar ikke lov til at checke ind, da vi ikke har en billet ud af Filippinerne igen. Derfor bliver vi sendt hen til det eneste sted i lufthavnen, hvor vi kan koebe flybilletter. Der er koe og kun en medarbejder til at hjaelpe, hvilket resultere i at vi staar magtesloese i over en time, saa der tilsidst kun var en halv time til at vi kunne naa at boarde. Da det endelig bliver vores tur, viser det sig at den eneste billet vi kan faa koster 3400 kr. og den bliver vi tvunget til at koebe. Vi blev tvunget til at tage en million beslutninger paa meget kort tid og vi var rigtig frustreret, da de knap nok kunne tale engelsk. Vi besluttede os for at koebe afbestillingsret paa billetten og loeb derefter til check-in og derefter gaten. Da vi droener hen til gaten og forpustet spoerger om gaten er lukket, smiler de til os og siger at flyet er forsinket og foerst derefter vender vi os om og ser en masse mennesker, som sidder og smiler af os og paa bordet ved siden af os, staar der kage og drikkevarer i lange baner. Det var aabenbart foerste afgang fra Hanoi til Filippinerne nogensinde og vi var traadt direkte ind i begivenheden, med kameraer og mikrofoner til alle sider!

Nu er vi heldigvis kommet frem til den mest fantastiske oe paa Filippinerne og her er rigtig smukt og vi har det super godt. Billeder maa i desvaerre vente med, da vi har tekniske problemer, med traadloest paa hotellet :)

Sapa

En meget beskidt lille pige - kun iført en jakke.

Denne lille 3 måneder gamle pige, kom frem da kvinden tog plastik og tæpper væk fra hendes ryg. Vi blev meget overrasket, da vi troede det var en taske!

Vi har nu brugt to dage i Sapa, hvor vi har været på tricking i bjergene. Vi mødes med en gruppe andre mennesker på et hotel helt oppe på bjerget, hvor der var rigtig koldt og tåget. Vores tricking startede ud med at vi nærmest blev overfaldet af en flok hobbit lignende lokale kvinder og børn på omkring 15 stykker. De var alle sammen minimum et hoved lavere end os og strakts fik vi smidt en million spørgsmål i hovedet og vi var total chokeret og greb straks vores tasker, da vi troede de ville stjæle fra os. Det viste sig dog at være en flok meget søde kvinder, som skulle følge os til den første landsby. De var meget interesseret i at vide noget om os og vi fik mange komplimenter. Vi fortsatte på den 12 km. lange tricking og kom hen til landsbyen hvor vi skulle spise. Der fik vi pludselig et andet billede af de "søde" kvinder. Nu forlangte de at vi købte noget fra dem, da de havde fulgt os hele vejen. Det var svært at sige nej til, da vi havde haft så mange samtaler med dem - efterfølgende på vores tricking blev vi meget bedre til at afvise, da vi vidste bagtanken bag deres interesse for os. Vi kom forbi en skole hvor vi så på at børnene legede og fik et smugkig ind i undervisningen. Vi var meget chokeret over at se hvor beskidte børnene var og især en lille pige havde vi svært ved at glemme. Hun var knap et år og sad ude foran skolen kun iført en jakke - og virkelig ikke andet! Hun var indsmurt i jord og snot og sad helt alene. Det var tydeligt at se at børnene kom fra meget fattige familier, hvor påklædning og hygiejne blev prioteret lavest. Vi ankom til vores homestay hvor vi fik en masse lækkert mad og et fint sted at sove. Overraskende nok var maden den bedste vi indtil videre havde smagt. Næste dag fortsatte vi vores trcking, denne gang kom vi igennem både mudder, vand og meget stegle bakker. Vores ben var allerede ømme fra dagen før, så vi måtte bide smerten i os. Vi holdte pause ved et vandfald med en meget smuk udsigt, hvor vi kunne vaske mudder af vores sko. Derefter kom vi forbi en børnehave, hvor alle børnene var ivrige efter at få taget billeder. De var igen beskidte og legede i et område, der i Danmark ville være livsfarligt for børn, dog kunne man se at under omstændighederne havde de det godt og der var plads til et smil. Endelig nåede vi frem til den bus, som skulle transportere os tilbage igen. Dette var ikke kun en fysisk lettelse, men også en stor lettelse for vores samvittighed, da vi gang på gang måtte afvise tiggende børn og kvinder.

Resten af idag og imorgen står den på længe ventede afslapning, hvor vi kan få hvilet vores ømme ben. Imorgen aften går turen tilbage til Hanoi med et lille bumlende nattog, hvor vi vil befinde os en dag mere før turen går mod Filippinerne.