mandag den 5. marts 2012

En fantastisk dag med kulturelle oplevelser










Ovenpå den succesfulde afslutning igår startede vi vores sidste dag i Bangkok med at se Bangkoks kulturelle seværdigheder. Vi startede med at se Wat Traimit Wittayaram hvor vi så den gyldne buddha og blev velsignet af en munk. Så tog vi til en smykke fabrik hvor vi så hvordan smykkerne blev fremstillet med guld og diamanter i lange baner. Derefter tog vi på en oplevelsesrig bådtur som førte os igennem kvarterer der var langt fra det vi kender til i Danmark. Vi så alt fra små faldefærdige huse til store flotte bygninger. Derefter ankom vi til Wat Pho som også er et kæmpe Buddhistisk tempel og lige ved siden af lå Kongens palads som var enormt stort og respekteret. Vi var tidligere på ugen blevet dirigeret væk fra gaderne, da kongen skulle forbi (kongen var ifølge vores taxachauffør "kongen af verden".) Vi afsluttede dagen endnu engang på Khao San Road, hvor vi spiste forårsruller og prøvede den meget populære måde at få fjernet sit døde hud under tærerne ved at lade små fisk spise af vores fødder - dette var ikke en succes, da det var en del sværerer at få sig selv til at sætte fødderne ned til dem end vi troede, men vi græd af grin og fik en oplevelse ud af det. Det var kun Pernille og Charlotte K, som havde mod nok til at prøve :D
Klokken 3 i nat tager vi mod Vietnam og vi ved ikke hvornår vi kommer til at opdaterer igen, da vi ikke ved hvordan internettet er i landet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar